Gå videre til hovedindholdet

oversættelse af en ocean vuong:






Uden titel (Blå, grøn og brun): olie på lærred: Mark Rothko: 1952

Tv’et sagde flyene har ramt bygningerne.
& jeg sagde Ja fordi du bad mig
blive. Måske beder vi på knæene fordi gud
kun hører når vi er så tæt
på djævlen. Der er så meget jeg vil fortælle dig.
At min største hæder var at vandre
henover Brooklyn Bridge
& ikke tænke på at fly. At vi lever som vand:
vædende
en ny tunge helt ufortalt
hvad vi har været igennem. De siger himlen er blå
men jeg ved den er sort set igennem for meget
distance.
Du vil altid huske hvad du lavede
når det gør mest ondt. Der er så meget
jeg skal fortælle dig — men jeg har kun fortjent
et liv. & jeg tog intet. Som et par
tænder
til slut. Tv’et blev ved med Flyene…
Flyene…& jeg stod og ventede i rummet
lavet af ødelagte sangfugle. Deres vinger
dunkende
ind i fire slørede vægge. & du var der.
Du var vinduet.


























Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

* Døren fløj op, og vinduet smækkede i. Stueplantens blade hvislede i brisen, og solen spillede i dem. Vinduet fløj op, og døren smækkede i, og en bog væltede ned fra hylden, så glasset med vand i, det væltede ned på gulvet. Og bogen fulgte glasset ned på gulvet. På gulvet lå bogen åben. Indtil den smækkede i, og døren fløj op. Solen bragede ind. Den var læderindbunden. Vinduet smækkede i og fløj op, og døren smækkede i. Vandet flød langsomt over gulvet, og solen spejlede sig i den krybende pøl over sildebensparkettet. Planten groede i karmen, mens solen spillede i bladene, men da flød en sky ind over solen, men forsvandt igen, og planten var i mellemtiden blevet enorm, og vinduet smækkede i. Af knækkede en stængel, da vinduet smækkede i og siden fløj op igen, og såret væskede. Vandet havde samlet sig i en rund pyt og lå på gulvet, og i både det væskende sår og pytten, som den krybende pøl havde samlet sig til, skinnede solen. Før fløj solen op på himlen, men nu smækkede den i, og vind
Send en kommentar
Læs mere

Aleksandr Skidan / (uddrag af) Det store glas / fra Rødforskydning / Oversættelse

  Aleksandr Skidan (Uddrag af)  Det store glas                                                                til Yuri Lederman og lad den være med mig kærligheden som går i hjertet under forestillingen om mødestedet på Café Sertra maniernes verden er tør tomgangsraslen i videnskabernes haver løsn hans tænder formild min mund flyt dig når jeg løfter min arm prøver jeg som oftest ikke at løfte den som om en skjult kraft er kommet ind i huset bruden klædt nøgen af sine ungkarle Skt. Katrine af Siena “Jeg elsker dig” — logiske udsagn kan hverken bevises eller gendrives af erfaring * der findes sprog der findes mening i talen pragmatik syntaks demonstrative pronominer kongruens udtale ingen ord er bedre end andre <citatet er en måde at forstyrre konteksten> tusindårsrige   lad det styrte teknokratiske karakteristika operativ tid dette æble er rødt som svar sagde han lidt til * revolutionens skrevne projekt en side ædt af orm den fjerde statsmagt bleg hest sort figur på sort j
Send en kommentar
Læs mere