—

efterhånden efterhånden tisse sjælen ud mine to hænder der skriver om det danske kongehus skal lige fænge an et par gange af ren og skær begejstring imellem mine to hænder vakkelvornt på bakkeknolden det muntre, søen i bakkedalen alene oppe i hytten en slange strækker sig i bækkenet er så fattigt jeg tror det må være udviklingen (gradvist fremskridt) lyngen asker imellem mine to hænder bøjet over en elv marchmusik under udsejling torden, himmel jeg må hele tiden med cigaretter, øl osv. men nænsomt denne gang henover rødderne fra et fældet træ ild, bjerg i stedet under fylde (overflod) med døren der knirker i det hele springer rungende kladdehæftet blafrer som træ og sten snart at komme tilbage til byen jeg nu ikke kan svare pga. forbindelsen pause ( sensommerens havariblink ligger i Deres kahyt * gå ned på langefingeren med et voldsomt gasuheld jeg sidder der ung og det vandreren sø, bjerg selburosen dine øjeæbler og en børnefamilie en priktegning over håbet med døren der knirker i