—

her er stille nu frygteligt før natten en plasticbuket i vindueskarmen nogen på gangen har givet  vand jeg skal ingen vegne isgrønt fikseret jo dybere jo mørkere svingler  i lagrangefeltet førfremtid sorte lyskryds det halve spejl i vinduet tænder også når man tænder  lyset banker mod vinduet som fyrværkeri langs jorden obisidiansk  et hajtandsæt  lyser i opgangen overfor byder velkommen hjem kruset med vand krusningerne i det en fjern kvalme stod med hænderne i siden  som en statue af en tyran  og betragtede cisternen  klikke med tungen to reaktorstave det er hverdag nu som om blodet leder efter udveje i en   udenfor og en lys hoste løber over månen med sit stille ekko indhentes af det som af et sjal manglen på hvad ?en glinsende kløvning i bussen på vej til lufthavnen de krusede hvide plastposer bundet om håndtagene i gangen rev knuden af kastede en gammel appelsin op i den  bandt en ny holdt den i hånden og steg