her er stille nu
frygteligt
før natten
en plasticbuket
i vindueskarmen
nogen på gangen
har givet
vand
jeg skal ingen vegne
isgrønt
fikseret
jo dybere jo mørkere
svingler
i lagrangefeltet
førfremtid
sorte lyskryds
det halve spejl i vinduet
tænder også
når man tænder
lyset
banker mod vinduet
som fyrværkeri langs jorden
obisidiansk
et hajtandsæt
lyser
i opgangen overfor
byder velkommen hjem
kruset med vand
krusningerne i det
en fjern kvalme
stod med hænderne i siden
som en statue af en tyran
og betragtede cisternen
klikke med tungen
to reaktorstave
det er hverdag nu
som om blodet leder efter udveje i en
udenfor
og en lys hoste
løber over månen
med sit stille ekko
indhentes af det
som af et sjal
manglen
på hvad
?en glinsende kløvning
i bussen på vej til lufthavnen
de krusede hvide plastposer
bundet om håndtagene i gangen
rev knuden af
kastede en gammel appelsin
op i den
bandt en ny
holdt den i hånden
og steg af på marken
lagde den der
stå af i højlandet
herefter er det blevet
mørkt
morgendagen i går
ude at trampe
de frosne hjulspor dybe
i køleskabslyset
knæsat i puddersne
at hjertets glatte muskel er af porcelæn
stå og glo på et lysende gardin og sukke forelsket
som et vissent blad der lander på hånden her
i et minde
så sukkerroligt i det ensomme
isgrønt
tegning af væv
krattet blindt ned i notesbogen under samtale
våd mund prustende over melduggen
jeg kan fysisk ikke give fortabt
formiddag
og der var stierne
snelysende
i et filipskors
og græsset grønt
på marken
himlen var grå
stierne hvide
og græsset grønt
grønt og grønt
og det grønne
lyste
skoven var sort
mens græsset lyste
grønt og lysende
og himlen var grå
og stierne hvide
som himlen og
lysende som græsset
der stod du altså og i lyset
i stuen og vandede
planten grøn
nøgen
helgenforklaret
tunge skridt over eternit
og flaksende
pifte i en fjer
her er man så
og derinde
låst i selvbillede
som ville
tegningen af en
krølle sammen igen
hvis den fjernedes fra passepartouten
og ild og svovl regnede ikke ned fra himlen
det syder og bobler alligevel
i jean-paul marats badekar
p1 og armbøjninger
nærlyspæren i loftet
håbet lige her bare lige lidt
din huds blå
akvareller
i dag klarede det op
og jeg tænkte, stemmen, der lige læste op, er din
prøvede at købe ssri
på udløbet recept
det stormer i nat
det ved du vel
og hele huset kvidrer
og rumler og knager
som et levende slot
en menneskekrop
jeg har angst i nat
det kan du jo ikke vide
mens huset kvidrer
jeg lugter af død
vådt askebæger ud af munden
gnidsler i plakkede kroner
det kan du ikke vide
i går var god
i dag sønderskudt
tidsler gnidslende
som i nat
i plakkede kroner
Kommentarer
Send en kommentar