Aleksandr Skidan / (uddrag af) Det store glas / fra Rødforskydning / Oversættelse

totalt uautoriseret Gennadij Ajgi-oversættelse (jeg mistede engang den samling, jeg havde af Ajgis digte oversat til engelsk, på rengøringsjob i et rejseselskabs kontorlandskab, og fik den aldrig tilbage … jeg håber, men det er usandsynligt, tror jeg, at nogen stjal den … herunder er titeldigtet)

ENDNU ENGANG — IND I SNEEN

og du begynder at synge — og jeg er forsvindende

langsomt ind i sneen (som før: en figur

mørknende i skumringen

et eller andet sted langt borte) og det brækkede bræt dukker op

der — imellem ruinerne

i det forladte skur (de sang hviskede

så

græd længe siden — synes det

af stor glæde) og på afstand åbnes

som

i en drøm

skoven — og du synger

(selvom — du ikke skal

for det er allerede ovre)

du fortsætter

(selvom selv uden os er evigheden

allerede i modning

glitrende

som guld)

du fortsætter

selvom du er ved at formummes for meget til

at synge.

*

og et andet Ajgi-digt, som findes i en samling af Vladimir Jakovlevs billeder som en slags forord, som er (kyndigere) oversat af Troels Andersen:

VINDUER PÅ TRUBNAJA-PLADSEN OM FORÅRET

til V. Jakovlev

som vuggende kvadrater

af blomstring og af klang

fra alle mine barndomsår, velkendte

for de gennemsigtige og tømte byer,

jeg rører ved dem og, og pigers giftermål

vil stadig vare ved

uden musik og uden døre,

dybderne flakker

grønligt — dunkelt

og der, bag dem, græder

de af regnen oversmurte slagtere

faldne på bunker af fisk.

og atter stampen og skift fra fod til fod —

her er jeg, her er jeg,

stampen og skift fra fod til fod —

en gang for ale —

som en klokke i tågen —

og som —smudstitler — til lovprisninger —

ser jeg i drømme — rød — søndring og samling