—

* Døren fløj op, og vinduet smækkede i. Stueplantens blade hvislede i brisen, og solen spillede i dem. Vinduet fløj op, og døren smækkede i, og en bog væltede ned fra hylden, så glasset med vand i, det væltede ned på gulvet. Og bogen fulgte glasset ned på gulvet. På gulvet lå bogen åben. Indtil den smækkede i, og døren fløj op. Solen bragede ind. Den var læderindbunden. Vinduet smækkede i og fløj op, og døren smækkede i. Vandet flød langsomt over gulvet, og solen spejlede sig i den krybende pøl over sildebensparkettet. Planten groede i karmen, mens solen spillede i bladene, men da flød en sky ind over solen, men forsvandt igen, og planten var i mellemtiden blevet enorm, og vinduet smækkede i. Af knækkede en stængel, da vinduet smækkede i og siden fløj op igen, og såret væskede. Vandet havde samlet sig i en rund pyt og lå på gulvet, og i både det væskende sår og pytten, som den krybende pøl havde samlet sig til, skinnede solen. Før fløj solen op på himlen, men nu smækkede den i, og vind

100622 myge rølliker, fast approaching. men bløde mod kinden, k-lyden klæder deres stængler, når de trevler, når de,                                                                 nettoskiltet lyser ovenover. to duer mosler rundt med hovedet dybt stukket ned i det nyslåede græs, stokroser   idet en dis drev forbi, åbnedes som ved en barnenegl. splintvedet er flintret af af flintesten, der sprang ud                                                            frem fra barrikadernes yderste revle. syrener i bunkevis før folkeskolen, sæbebobleruder i komponentbyggeriet af bålet, i hvis blanke flade, vi ridsede efter vores spejlinger med gnistehjulet fra den gule lighter. under                                                            blå time, men alt det grønne, grønne, og det lyser, det hele. træet spirer simpelt hen over busskuret — under   os gærer det så orange i dyndet og det danser, myggene danser, og hvis vi kiggede op, ville vi se, her h