—

oversættelse af Pere Quart (Joan Oliver) (uden titel)                                            Sobre el pecho almidonado la cabeza.                                                     – García Lorca Ubrugelige stjerne, ubrugelige klokke! Forkrøblede tid. Sorte nat vindfyldt, askefyldt, olieret og porøs. Allerede i din feluke med usynlige sejl — linedanser på svajende horisonter — ror du, vandrer, afspores på kanten af en afgrund betrukket med ild og is, inferno af kulde i lukkede øjne! Du, med dit hoved i hænderne vandrede du imod bjergtoppen, som en monstrøs engel gloriegiven med snavset mørke af tålmods dage og nætter gjort mindeværdige af kærlighed, fritid eller en drøm. Du, med dit hoved i hænderne gemte du dig bag andre forbryderes pletfri hænder, generøs med ondskaben, med hæslige kærtegn fra konkave negle, rødglødende, fyldt med sorthedens ælde som Edens mudrede slim. Du, med dit hoved i hænderne anede du i

mit caspar eric-digt jeg kan ikke tage hjem til min mor pga.  coronavirus efter den erkendelse åbnede jeg en banan på en lidt vred måde og sidder nu med den i munden tidligere i dag ringede jeg til min mormor hun var glad for at høre fra mig og ret bekymret for hele situationen  hun var fuldstændig på linje med dronningen og havde takket nej  til kaffe hos sine naboer nu tager jeg bananen ud af munden  man skal huske at spise nok men jeg glemmer det jeg bliver for nemt forelsket og jeg går først i seng når jeg kommer i tanker  om mit helbred forhåbentlig kan vi bruge de her dage på at  ja vi er alle sammen enige om at det er fint en tid også at finde sig selv men vi bliver også væk fra os selv når vi ikke kan se os selv i hinandens ansigter det er sådan rumi også siger der tror jeg simpelthen på poesien også den der er bedre end  indeværende fordi blikket bliver dovent af at lev

oversættelse af Rumi Barndomsvenner Du har måske hørt, at det er kutyme for konger at lade krigere stå til venstre for sig, hjertets side, og modets. Til højre placerer de kansleren, og diverse sekretærer, fordi kundskaben med bogholderi og skrivning normalvis hører til på højre hånd. I centrum,                                            sufierne, fordi de i meditationen bliver til spejle. Kongen kan se deres ansigter, og se sin oprindelige forfatning. Giv de smukke spejle, og lad dem forelske sig i sig selv. Sådan polerer de deres sjæle, og vækker erindring i andre. En nær barndomsven kom engang og besøgte Josef. De havde delt de hemmeligheder, børn fortæller hinanden, når de ligger på deres puder om natten før de falder i søvn. Disse to var fuldstændigt ærlige overfor hinanden. Vennen spurgte, “Hvordan var det, da du indså dine brødre var jaloux, og hvad de planlagde at gøre?” “Jeg følte mig som en løve med en lænke om

oversættelse af Rumi (fra engelsk) Sådan Hvis nogen spørger dig, hvordan den perfekte tilfredsstillelse af al vores seksuelle lyst vil se ud, løft dit ansigt og sig,                       Sådan. Hvis nogen nævner yndefuldheden i nattehimlen, kravl op på taget og dans og sig,                                            Sådan? Hvis nogen vil vide, hvad ”ånd” er, eller hvad ”Guds duft” betyder, læn dit hoved ind mod ham eller hende. Hold dit hoved tæt på.                                            Sådan. Når nogen citerer det gamle poetiske billede om skyer der langsomt afslører månen, løsn langsomt knude efter knude i strengene på din kåbe.                       Sådan? Hvis nogen undrer sig over, hvordan Jesus vækkede de døde, prøv ikke at forklare miraklet. Kys mig på læberne.                                            Sådan. Sådan. Når nogen spørger, hvad det betyder at ”dø for kærligheden”, peg                  

oversættelse af Miquel Desclot (Miquel Muñoz): HUN, DEN UDØDELIGE FE, VISTE SIG PLUDSELIG FOR MIG OG MED EN HARPUN AF LØVEKNOGLE GENNEMBOREDE HUN MINE SØVNIGE PUPILLER Jeg ville tage toget og være af sted                  mod Norden, raskt søgende en stjerne der kunne fylde dette tomme glas. Jeg ville tage et mere og glide for evigt imod Syden, skrivende i palmerne på den afsvedne jords brune bagdel. Og endnu ét for at kunne flygte imod Østens lys og gå ind i en livmoder af sommerdage af vinter og efterår … Jeg ville fortsætte til slut og døse langs Vestens stier til jeg nåede graven af sommerdage og måneskinsnætter. Alle mine tog ville afspores i et kaos af total fantasi. Den udødelige fe ville trøste mig.

totalt uautoriseret Gennadij Ajgi-oversættelse (jeg mistede engang den samling, jeg havde af Ajgis digte oversat til engelsk, på rengøringsjob i et rejseselskabs kontorlandskab, og fik den aldrig tilbage … jeg håber, men det er usandsynligt, tror jeg, at nogen stjal den … herunder er titeldigtet) ENDNU ENGANG — IND I SNEEN og du begynder at synge — og jeg er forsvindende langsomt ind i sneen (som før: en figur mørknende i skumringen et eller andet sted langt borte) og det brækkede bræt dukker op der — imellem ruinerne i det forladte skur (de sang hviskede så græd længe siden — synes det af stor glæde) og på afstand åbnes som i en drøm skoven — og du synger (selvom — du ikke skal for det er allerede ovre) du fortsætter (selvom selv uden os er evigheden allerede i modning glitrende som guld) du fortsætter selvom du er ved at formummes for meget til at synge. * og et andet Ajgi-digt, som findes i en samling af Vladimir Jakov

oversættelse af William Carlos Williams fra Spring and All  Den Røde Trillebør så meget beror på en rød trille- bør badet i regn- vand ved de hvide kyllinger * Forår og det (Ved vejen til det smitsomme hospital) I Ved vejen til det smitsomme hospital under en buldren af blå melede skyer drevet fra nordøst-en kold vind. Derfra et øde af brede mudrede marker brune med tørt ukrudt, stående og faldent pletter af stående vand spredningen af høje træer Langs hele vejen det rødlige lilla, kløvede, ranke, kvistagtige plys af buske og små træer med døde, brune blade under dem bladløse stokke- Livløse af udseende, sløje døvede forår nærmer sig- De entrer den ny verden nøgne kolde, usikre på alt udover de entrer. Alt ved dem den kolde, genkendelige vind- Nu græsset, i morgen den stive krølning på vild gulerods blade Et efter et bli’r objekter bestemt- Der hastes: klarhed, kontur af blad