oversættelse af Pere Quart (Joan Oliver)
Sobre el pecho almidonado la cabeza.
– García Lorca
Ubrugelige stjerne, ubrugelige klokke!
Forkrøblede tid. Sorte nat
vindfyldt, askefyldt, olieret og porøs.
Allerede i din feluke med usynlige sejl
— linedanser på svajende horisonter —
ror du, vandrer, afspores
på kanten af en afgrund
betrukket med ild og is,
inferno af kulde i lukkede øjne!
Du, med dit hoved i hænderne vandrede du
imod bjergtoppen, som en monstrøs engel
gloriegiven med snavset mørke
af tålmods dage og nætter gjort mindeværdige
af kærlighed, fritid eller en drøm.
Du, med dit hoved i hænderne gemte du dig
bag andre forbryderes pletfri hænder,
generøs med ondskaben, med hæslige kærtegn
fra konkave negle, rødglødende, fyldt
med sorthedens ælde
som Edens mudrede slim.
Du, med dit hoved i hænderne anede du intet
om Benitos rystede ulydighed
i fuldstændig løftning, med udspilet bryst
under det fint skulpurerede hoved,
kronen — rubiner og smaragder —
af levende bronze. En krone
for et rige af puffede skjorter.
Du, med dit hoved i hænderne, du er en ondsindet skygge
eller en frygtelig nats bedrag.
Resterne fra århundredets udåd. Det frygtelige memento
fra en vanvittig gestus, der kunne have udslettet
skammen selv.
Ubrugelige stjerne, ubrugelige klokke,
langt-borte feluke med usynlige sejl.
Ding, dong!
Kommentarer
Send en kommentar