Gå videre til hovedindholdet
oversættelse af William Carlos Williams fra Spring and All 








Den Røde Trillebør

så meget beror

en rød trille-
bør

badet i regn-
vand

ved de hvide
kyllinger



*




Forår og det (Ved vejen til det smitsomme hospital)

I

Ved vejen til det smitsomme hospital
under en buldren af blå
melede skyer drevet fra
nordøst-en kold vind. Derfra
et øde af brede mudrede marker
brune med tørt ukrudt, stående og faldent

pletter af stående vand
spredningen af høje træer

Langs hele vejen det rødlige
lilla, kløvede, ranke, kvistagtige
plys af buske og små træer
med døde, brune blade under dem
bladløse stokke-

Livløse af udseende, sløje
døvede forår nærmer sig-

De entrer den ny verden nøgne
kolde, usikre på alt
udover de entrer. Alt ved dem
den kolde, genkendelige vind-

Nu græsset, i morgen
den stive krølning på vild gulerods blade
Et efter et bli’r objekter bestemt-
Der hastes: klarhed, kontur af blad

Men nu den bratte pryd af
entré-Dog, det store skifte
er overgået dem: rodfæstet
griber de nedad og begynder at vågne

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

* Døren fløj op, og vinduet smækkede i. Stueplantens blade hvislede i brisen, og solen spillede i dem. Vinduet fløj op, og døren smækkede i, og en bog væltede ned fra hylden, så glasset med vand i, det væltede ned på gulvet. Og bogen fulgte glasset ned på gulvet. På gulvet lå bogen åben. Indtil den smækkede i, og døren fløj op. Solen bragede ind. Den var læderindbunden. Vinduet smækkede i og fløj op, og døren smækkede i. Vandet flød langsomt over gulvet, og solen spejlede sig i den krybende pøl over sildebensparkettet. Planten groede i karmen, mens solen spillede i bladene, men da flød en sky ind over solen, men forsvandt igen, og planten var i mellemtiden blevet enorm, og vinduet smækkede i. Af knækkede en stængel, da vinduet smækkede i og siden fløj op igen, og såret væskede. Vandet havde samlet sig i en rund pyt og lå på gulvet, og i både det væskende sår og pytten, som den krybende pøl havde samlet sig til, skinnede solen. Før fløj solen op på himlen, men nu smækkede den i, og vind

Aleksandr Skidan / (uddrag af) Det store glas / fra Rødforskydning / Oversættelse

  Aleksandr Skidan (Uddrag af)  Det store glas                                                                til Yuri Lederman og lad den være med mig kærligheden som går i hjertet under forestillingen om mødestedet på Café Sertra maniernes verden er tør tomgangsraslen i videnskabernes haver løsn hans tænder formild min mund flyt dig når jeg løfter min arm prøver jeg som oftest ikke at løfte den som om en skjult kraft er kommet ind i huset bruden klædt nøgen af sine ungkarle Skt. Katrine af Siena “Jeg elsker dig” — logiske udsagn kan hverken bevises eller gendrives af erfaring * der findes sprog der findes mening i talen pragmatik syntaks demonstrative pronominer kongruens udtale ingen ord er bedre end andre <citatet er en måde at forstyrre konteksten> tusindårsrige   lad det styrte teknokratiske karakteristika operativ tid dette æble er rødt som svar sagde han lidt til * revolutionens skrevne projekt en side ædt af orm den fjerde statsmagt bleg hest sort figur på sort j
  på en rød ladeport *                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                        morgenlyset                               skraldemændene                               lystre                                                                                                                                                                                                            morgenlysets                                                                                                                                                                                                               egentlige politistyrke