—

mit caspar eric-digt

jeg kan ikke tage hjem

til min mor pga.

coronavirus efter

den erkendelse

åbnede jeg en banan

på en lidt

vred

måde

og sidder nu med den

i

munden

tidligere i dag

ringede jeg til min mormor

hun var glad for at høre fra mig

og ret bekymret

for hele situationen

hun var fuldstændig

på linje

med dronningen

og havde takket

nej

til kaffe

hos sine naboer

nu tager jeg bananen ud af munden

man skal huske at spise nok

men jeg glemmer det

jeg bliver for nemt forelsket

og jeg går først i seng når jeg kommer i tanker

om mit helbred

forhåbentlig kan vi bruge

de her dage

på at

ja

vi er alle sammen enige om

at det er fint

en tid

også at finde sig selv

men vi bliver også væk

fra os selv

når vi ikke kan se os selv

i hinandens ansigter

det er sådan

rumi også siger

der tror jeg simpelthen

på poesien

også den

der er bedre end

indeværende

fordi

blikket bliver dovent

af at leve

indendøre

så ja

forhåbentlig kan vi

bruge vores dage

jeg aftalte med min mormor

vi skulle begynde

at spille wordfeud igen

hun sagde

du vinder sikkert

og jeg sagde

jeg spiller for at vinde

og så grinte vi lidt

hun sagde

hun har tv'et kørende

det meste

af dagen

fordi hun føler sig lidt ensom

og jeg fik dårlig samvittighed

over ikke at besøge hende nok

og nu

kan det ikke lade sig gøre

jeg havde overvejet

at tage til aalborg

og bo hos min mor

men undgå at se

min mormor

fordi hun

selvom hun bliver 100 år

stadig er gammel nu

at det måske kunne være en løsning

men det er

usolidarisk

og vi bliver nødt

til at tro

på solidarieten

også selvom

det er latterligt at have et kongehus

så er dronningen

en queen bitch

for min mormor

også selvom

regeringen sniger en masse privat-

og alm. livsundergravende pis

med i lovpakkerne

så er der

informationskilder udenom

det der

som jeg i øvrigt

stadig ikke aner

hvem der har stemt på altså

et samfund

som findes

jeg betragtede brønshøj sø

fra samtlige vinkler i dag

jeg tog mig

enorm tid

og lærte ingenting

på vej hjem

til karantænen

i sofaen

sagde jeg tak

for i dag

til en kat

og for at den ventede med at krydse vejen

til jeg havde passeret

jeg håber I

er ok

derude

også med jeres respektive

roommates

husk at drikke cola

hvis I har lyst

Kommentarer