Gå videre til hovedindholdet
oversættelse af Miquel Desclot (Miquel Muñoz):


HUN, DEN UDØDELIGE FE, VISTE SIG PLUDSELIG FOR MIG OG MED EN HARPUN AF LØVEKNOGLE GENNEMBOREDE HUN MINE SØVNIGE PUPILLER

Jeg ville tage toget
og være af sted                 
mod Norden, raskt
søgende en stjerne
der kunne fylde
dette tomme glas.
Jeg ville tage et mere
og glide
for evigt imod Syden,
skrivende i palmerne
på den afsvedne jords
brune bagdel.
Og endnu ét
for at kunne flygte
imod Østens lys
og gå ind i en livmoder
af sommerdage
af vinter og efterår …
Jeg ville fortsætte til slut
og døse
langs Vestens stier
til jeg nåede graven
af sommerdage
og måneskinsnætter.
Alle mine tog
ville afspores
i et kaos
af total fantasi.
Den udødelige fe
ville trøste mig.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

* Døren fløj op, og vinduet smækkede i. Stueplantens blade hvislede i brisen, og solen spillede i dem. Vinduet fløj op, og døren smækkede i, og en bog væltede ned fra hylden, så glasset med vand i, det væltede ned på gulvet. Og bogen fulgte glasset ned på gulvet. På gulvet lå bogen åben. Indtil den smækkede i, og døren fløj op. Solen bragede ind. Den var læderindbunden. Vinduet smækkede i og fløj op, og døren smækkede i. Vandet flød langsomt over gulvet, og solen spejlede sig i den krybende pøl over sildebensparkettet. Planten groede i karmen, mens solen spillede i bladene, men da flød en sky ind over solen, men forsvandt igen, og planten var i mellemtiden blevet enorm, og vinduet smækkede i. Af knækkede en stængel, da vinduet smækkede i og siden fløj op igen, og såret væskede. Vandet havde samlet sig i en rund pyt og lå på gulvet, og i både det væskende sår og pytten, som den krybende pøl havde samlet sig til, skinnede solen. Før fløj solen op på himlen, men nu smækkede den i, og vind
Send en kommentar
Læs mere

Aleksandr Skidan / (uddrag af) Det store glas / fra Rødforskydning / Oversættelse

  Aleksandr Skidan (Uddrag af)  Det store glas                                                                til Yuri Lederman og lad den være med mig kærligheden som går i hjertet under forestillingen om mødestedet på Café Sertra maniernes verden er tør tomgangsraslen i videnskabernes haver løsn hans tænder formild min mund flyt dig når jeg løfter min arm prøver jeg som oftest ikke at løfte den som om en skjult kraft er kommet ind i huset bruden klædt nøgen af sine ungkarle Skt. Katrine af Siena “Jeg elsker dig” — logiske udsagn kan hverken bevises eller gendrives af erfaring * der findes sprog der findes mening i talen pragmatik syntaks demonstrative pronominer kongruens udtale ingen ord er bedre end andre <citatet er en måde at forstyrre konteksten> tusindårsrige   lad det styrte teknokratiske karakteristika operativ tid dette æble er rødt som svar sagde han lidt til * revolutionens skrevne projekt en side ædt af orm den fjerde statsmagt bleg hest sort figur på sort j
Send en kommentar
Læs mere
  på en rød ladeport *                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                        morgenlyset                               skraldemændene                               lystre                                                                                                                                                                                                            morgenlysets                                                                                                                                                                                                               egentlige politistyrke                                                                                                              
Send en kommentar
Læs mere