Gå videre til hovedindholdet




efterhånden

efterhånden tisse sjælen ud


mine to hænder

der skriver om det danske kongehus skal lige fænge an

et par gange af ren og skær begejstring imellem mine to hænder

vakkelvornt på bakkeknolden


det muntre, søen i bakkedalen


alene oppe i hytten

en slange strækker sig i bækkenet


er så fattigt

jeg tror det må være

udviklingen (gradvist fremskridt)


lyngen asker

imellem mine to hænder bøjet over en elv


marchmusik under udsejling torden, himmel

jeg må hele tiden

med cigaretter, øl osv. men nænsomt denne gang

henover rødderne fra et fældet træ ild, bjerg

i stedet under

fylde (overflod)


med døren der knirker i det hele springer

rungende


kladdehæftet blafrer som træ og sten

snart at komme tilbage til byen

jeg nu ikke kan svare pga. forbindelsen pause (

sensommerens havariblink ligger i Deres kahyt


*


gå ned

på langefingeren


med et voldsomt gasuheld jeg sidder der ung og det vandreren

sø, bjerg selburosen dine øjeæbler


og

en børnefamilie


en priktegning over håbet

med døren der knirker i det hele

op til i hvert fald første udsigtspunkt forbi

jord, ild


et håndtryk til de druknende fritgående strudsepolitik


*


dateret i går


* (

indvirkningen (frieriet) hva?

halvkvædet frem

i allemandsretten

… skulle ha taget nogle billeder på vej ud nej

med drejeskiven der dækker (i vores små hjem

skal de nok få sovet det hele bort


*


himmel, himmel

med brugsdyrene med ud


jeg lader ikke blyanten hvile opimod dagen

eller en af de andre


vind, bjerg

og bænken på udsigten


mine fløjlshandsker ynde


ikke hvorfra den er og birketræer


*


optaget af sollys endnu ubeskadiget


*


noget kaffe

pjaskende rundt i ankelhøjde i øjenhøjde med flaget


en halv meter fra skrænten ned i nogle blåbær


en hylde faldt

af sæterne i fjeldene


opleve bjergene aftage

lyden af snø

der formede sig aldrig andet eller min pegefinger


mørke

her er varmt igen nærings-­‐ eller offerkarret

det opvækkende (rystelser)


på mænd

til at holde mig vågen brændselsegnede olier


mobiltelefon bjerg, vand

tag hvad du kan for en vandrehytte med en


)


*


for at tænde en cigaret

det, der hæfter ved noget (ilden) og kaffe

klippernes fremspring jord, vand

og bliver bælgøjet jord, torden


ude på dasset

jeg fryser om fremskudt bryst


på sommerarbejde tørstige får


en vabel

jorden synger under mig


torden, sø begyndelsesvanskeligheder ungdommelig dårskab


beskedenheden

et helt barndomshjem i baghånden udvisket af mening


lysets formørkelse ejerskabernes lod overhovedet

*


vand, vind


opvasks torden, bjerg

anklagende i et højvelbevårent trafikuheld de andres gåtur over

sø, himmel


jeg vil helst ikke


tøve en purpur bræmme


der driver over solen til forskel

fra skydækket i mine bukser se, så blev det forår

i meddirende indendøre


tæmmerkraften hos det store


*


torden, torden

og en orange sky får vredet sig fra hinanden og i sort skiundertøj

udsigt


af vildfaren perejstrojka udsigt


forleden. jeg tænkte også dengang dynamit i sensommermælkebøtter end den kan


*


klokken fem nat

jeg er absolut ikke din mundvigene (ernæringen)

vind, vind modsætningen


og kvalme


jeg fulgte dig hjem over telefonen

lidt fingerspil på det pinte rodsystem efter fuldendelen

og sparke dæk på rørhattene

især for mine interesser


dunede rakler ild, vand


sanke løs

her er alligevel hemmelighedsløst min oplyste rystende skæppehånd

ikke ville kunne se formindskelsen

skvadre rundt i alskens særsprog

fra for 30 år siden


*

hvad man om vinteren

en hvid pil efter nogen asterisker i omvæltningen


der grå der bliver

oppe imod et usævanligt overskru


* brønden

tænkte på min mor

fest med køkkenradioen en hveps


*


fra fødselsdagen foldede øjenvipper og


spiser vi

en grannål til til tuen spiser vi!

*


summer i rummet ved siden af smutsten i ødemarken

til paneldebat


saltstøtte sakker agterud i en mund


det største af mine problmer sø, sø

almindelig prins


før fuldendelsen men alligevel


*


*

birkebarken yderst når solen tager fri


til en læselampe i nat resten er


af personlig karakter vil jeg tro jeg er på natarbejde

nede ved molen imens en jord, vind

torden, vand


dag jeg aner hjem herfra


jeg er så fattig

om hun er ulykkelig igen


samling (samvirke) nogle bevæbnede


*


mine flintestensrynker det er næsten ikke løgn


striden


for at flertallet med bestilt kahyt den unge kvinde, der gifter sig

de grønne flammer fra bokshvidvinsemballagen i brændeovnen så sidder vi der

banker

der er vitterligt ingen regler


søvnen en flue

udvande stjerneskuddene jeg har ikke sådan en

sø, vand

der fik en blodprop i hjernen

men har det fint


*


det afgrundsdybe (vandet) jeg stirrede væk

det modtagende

jeg noterede mig noget uden at skrive det ned befrielsen

placeret i skovskiderstilling støttende sig


*


vand, bjerg vand, himmel

det små i overvægt

torden, ild vigespor

er måske slet ikke del af eksemen min morfar døde af en blodprop sø, ild

*


motoren summer


begrænsningen på hænderne


b3 tilbagevenden vand, sø

et rensdyr henover bakkekammen og jeg er din

til dig næppe lyng jeg vil ikke

akkurat i dag vil jeg tro …


*


himmel, vind bjerg, bjerg

er selvfølgelig tom ude foran dasset

måske alligevel ud venten (ernæringen) kontrabog

foreløbig konklusion


himmel, vand i fingeren


hjemme på hemsen efterhånden den blå lighter i

din egen unikke charme og strålende karaktertræk


*


af Oslo

går min silhuet utroligt


jeg læner sikkerhedsinformationerne over motorvejen


man kunne jo

udvande stjerneskuddene på en hel dynge papirer

der ikke rører sig af flækken markspist

flytilstand

bøjet over et skrivebord bjerg, torden

*


den hedeste sommer under påskud

af kød og blod


åreknuderne eksploderer derinde og på trods


freden

de store røde redningsbåde


*

royale portrætter antal kronblade

mine levende indkøb. du stod væghængt

jeg skal bare ha varmet resten


sammenholdet (forbund) jeg er amfibisk i viljen)

*


og forsyn dig af søvnen hæren

i henkastede sandheder vind, ild

jeg tvinger den stedse til ro


*

en flankåbning

digte skal man kunne kaste en tophat igennem


min dumme danskerhånd skære den over først


på pletten

en vingeskudt due og så en lur


*


kniven på hovedet

mig op ad en gipsvæg hvorfra et krater i overbillet


søvn

over sammme kam vand, jord

men nu har jeg ikke engang glemt det


søvn

som en bue


trængsler (udtømningen) fuglefjeld

*


smækker efter nok.


*

mine sætninger rinder ud i hvid hendes uholdbare boligsituation pause (ved dagens næste

lige og ulige *


kaffen er for længe siden blevet kold det vi har taget med

få ro i overvældelsen der holder tandbørsten


ild, sø


løbende i forgårs

i det krystaltørre lav

to børn med modstridende forslag i hjertet


den næste morgen

med en smøg i det tilniklede led (

jernhest på larvefødder


et skræmsel i ståltråd

til deres planlagte brandert smækker


i egen evne


*


himmel, bjerg


)


ude på dasset betragte ild, jord

mit ordforråd


at mødes (imødekommenhed)

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

* Døren fløj op, og vinduet smækkede i. Stueplantens blade hvislede i brisen, og solen spillede i dem. Vinduet fløj op, og døren smækkede i, og en bog væltede ned fra hylden, så glasset med vand i, det væltede ned på gulvet. Og bogen fulgte glasset ned på gulvet. På gulvet lå bogen åben. Indtil den smækkede i, og døren fløj op. Solen bragede ind. Den var læderindbunden. Vinduet smækkede i og fløj op, og døren smækkede i. Vandet flød langsomt over gulvet, og solen spejlede sig i den krybende pøl over sildebensparkettet. Planten groede i karmen, mens solen spillede i bladene, men da flød en sky ind over solen, men forsvandt igen, og planten var i mellemtiden blevet enorm, og vinduet smækkede i. Af knækkede en stængel, da vinduet smækkede i og siden fløj op igen, og såret væskede. Vandet havde samlet sig i en rund pyt og lå på gulvet, og i både det væskende sår og pytten, som den krybende pøl havde samlet sig til, skinnede solen. Før fløj solen op på himlen, men nu smækkede den i, og vind

Aleksandr Skidan / (uddrag af) Det store glas / fra Rødforskydning / Oversættelse

  Aleksandr Skidan (Uddrag af)  Det store glas                                                                til Yuri Lederman og lad den være med mig kærligheden som går i hjertet under forestillingen om mødestedet på Café Sertra maniernes verden er tør tomgangsraslen i videnskabernes haver løsn hans tænder formild min mund flyt dig når jeg løfter min arm prøver jeg som oftest ikke at løfte den som om en skjult kraft er kommet ind i huset bruden klædt nøgen af sine ungkarle Skt. Katrine af Siena “Jeg elsker dig” — logiske udsagn kan hverken bevises eller gendrives af erfaring * der findes sprog der findes mening i talen pragmatik syntaks demonstrative pronominer kongruens udtale ingen ord er bedre end andre <citatet er en måde at forstyrre konteksten> tusindårsrige   lad det styrte teknokratiske karakteristika operativ tid dette æble er rødt som svar sagde han lidt til * revolutionens skrevne projekt en side ædt af orm den fjerde statsmagt bleg hest sort figur på sort j
  på en rød ladeport *                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                        morgenlyset                               skraldemændene                               lystre                                                                                                                                                                                                            morgenlysets                                                                                                                                                                                                               egentlige politistyrke