—

oversættelse af en ocean vuong:

Uden titel (Blå, grøn og brun): olie på lærred: Mark Rothko: 1952

Tv’et sagde flyene har ramt bygningerne.

& jeg sagde Ja fordi du bad mig

blive. Måske beder vi på knæene fordi gud

kun hører når vi er så tæt

på djævlen. Der er så meget jeg vil fortælle dig.

At min største hæder var at vandre

henover Brooklyn Bridge

& ikke tænke på at fly. At vi lever som vand:

vædende

en ny tunge helt ufortalt

hvad vi har været igennem. De siger himlen er blå

men jeg ved den er sort set igennem for meget

distance.

Du vil altid huske hvad du lavede

når det gør mest ondt. Der er så meget

jeg skal fortælle dig — men jeg har kun fortjent

et liv. & jeg tog intet. Som et par

tænder

til slut. Tv’et blev ved med Flyene…

Flyene…& jeg stod og ventede i rummet

lavet af ødelagte sangfugle. Deres vinger

dunkende

ind i fire slørede vægge. & du var der.

Du var vinduet.