Gå videre til hovedindholdet


Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

* Døren fløj op, og vinduet smækkede i. Stueplantens blade hvislede i brisen, og solen spillede i dem. Vinduet fløj op, og døren smækkede i, og en bog væltede ned fra hylden, så glasset med vand i, det væltede ned på gulvet. Og bogen fulgte glasset ned på gulvet. På gulvet lå bogen åben. Indtil den smækkede i, og døren fløj op. Solen bragede ind. Den var læderindbunden. Vinduet smækkede i og fløj op, og døren smækkede i. Vandet flød langsomt over gulvet, og solen spejlede sig i den krybende pøl over sildebensparkettet. Planten groede i karmen, mens solen spillede i bladene, men da flød en sky ind over solen, men forsvandt igen, og planten var i mellemtiden blevet enorm, og vinduet smækkede i. Af knækkede en stængel, da vinduet smækkede i og siden fløj op igen, og såret væskede. Vandet havde samlet sig i en rund pyt og lå på gulvet, og i både det væskende sår og pytten, som den krybende pøl havde samlet sig til, skinnede solen. Før fløj solen op på himlen, men nu smækkede den i, og vind...
Send en kommentar
Læs mere
oversættelse af Pere Quart (Joan Oliver) (uden titel)                                            Sobre el pecho almidonado la cabeza.                                                     – García Lorca Ubrugelige stjerne, ubrugelige klokke! Forkrøblede tid. Sorte nat vindfyldt, askefyldt, olieret og porøs. Allerede i din feluke med usynlige sejl — linedanser på svajende horisonter — ror du, vandrer, afspores på kanten af en afgrund betrukket med ild og is, inferno af kulde i lukkede øjne! Du, med ...
Send en kommentar
Læs mere
totalt uautoriseret Gennadij Ajgi-oversættelse (jeg mistede engang den samling, jeg havde af Ajgis digte oversat til engelsk, på rengøringsjob i et rejseselskabs kontorlandskab, og fik den aldrig tilbage … jeg håber, men det er usandsynligt, tror jeg, at nogen stjal den … herunder er titeldigtet) ENDNU ENGANG — IND I SNEEN og du begynder at synge — og jeg er forsvindende langsomt ind i sneen (som før: en figur mørknende i skumringen et eller andet sted langt borte) og det brækkede bræt dukker op der — imellem ruinerne i det forladte skur (de sang hviskede så græd længe siden — synes det af stor glæde) og på afstand åbnes som i en drøm skoven — og du synger (selvom — du ikke skal for det er allerede ovre) du fortsætter (selvom selv uden os er evigheden allerede i modning glitrende som guld) du fortsætter selvom du er ved at formummes for meget til at synge. * og et andet Ajgi-digt, som findes i en samling af Vladimir Jakov...
Send en kommentar
Læs mere