Gå videre til hovedindholdet


Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Aleksandr Skidan / (uddrag af) Det store glas / fra Rødforskydning / Oversættelse

  Aleksandr Skidan (Uddrag af)  Det store glas                                                                til Yuri Lederman og lad den være med mig kærligheden som går i hjertet under forestillingen om mødestedet på Café Sertra maniernes verden er tør tomgangsraslen i videnskabernes haver løsn hans tænder formild min mund flyt dig når jeg løfter min arm prøver jeg som oftest ikke at løfte den som om en skjult kraft er kommet ind i huset bruden klædt nøgen af sine ungkarle Skt. Katrine af Siena “Jeg elsker dig” — logiske udsagn kan hverken bevises eller gendrives af erfaring * der findes sprog der findes mening i talen pragmatik syntaks demonstrative pronominer kongruens udtale ingen ord er bedre end andre <citatet er en måde at forstyrre konteksten> tusindårsrige   la...
Send en kommentar
Læs mere
oversættelse af Pere Quart (Joan Oliver) (uden titel)                                            Sobre el pecho almidonado la cabeza.                                                     – García Lorca Ubrugelige stjerne, ubrugelige klokke! Forkrøblede tid. Sorte nat vindfyldt, askefyldt, olieret og porøs. Allerede i din feluke med usynlige sejl — linedanser på svajende horisonter — ror du, vandrer, afspores på kanten af en afgrund betrukket med ild og is, inferno af kulde i lukkede øjne! Du, med ...
Send en kommentar
Læs mere

volta! volta! volta!

bjørnekloen triller i march nedad, bakkedraget igennem ruintomterne. regnen står stille i græsset, de små sten ligger — nærmest ikke stille — imellem mælkebøtterne. derovre har man bygget et skur ovenpå skuret. rødlilla skeletter foran i ukrudtets takkede blade defilerer af sted på stedet, himlen himler lærredhvidt i bestemt ental, fuglene er der kun lyd ud af, og en skovl ligger stadig i bryggerset og sover til middag, jeg vågner sådan, som mosset på stengær- det flimrer i øjnene grønne: birketræet tyndt og i skærmydsel mod kompositionen, omgivet   af en pubesfrisure i kraftigt siv, mælkebøttestænglerne, et tingel tangel med rumskibshoveder og bøjede nakker, et spindel af vitret dynd i forsigtig potens og et hold andre blomster, en smule fortrængt, væk fra græsset, her er fodkoldt og havestolene er i knæ, fejebakken står og er — et samlesæt til våbenskjold på den støvede opsats i et hjørne af køkkenet, hvor døren åbner indad ud mod det fri, der sidder et vindue for hvert et vindue...
Send en kommentar
Læs mere